Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

relief

Oprindelig forfatter DFalc Seneste forfatter Redaktionen

relief, skulptur, der til forskel fra friskulptur står ophøjet på eller nedsænket i en som regel flad baggrund.

Højrelief (fr. hautrelief) står stærkt frem fra baggrunden, og visse dele kan stå helt fri af denne; lavrelief eller fladrelief (fr. basrelief) er kun svagt fremhævet, men giver en illusion af rum gennem små niveauforskelle og linjeforløb i kompositionen.

Beslægtet med lavrelieffet er hulrelief, også kaldet omvendt eller fordybet relief; det kendes især fra oldegyptisk kunst og er i realiteten et lavrelief, forsænket i en flade.

Annonce

Af italiensk rilievo 'forhøjning', af re- og afledn. af lat. levare 'løfte'.

Ofte ses forskellige reliefformer kombineret i samme værk. Se også intaglio.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Dorthe Falcon Møller: relief i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150086