Adam Kraft, Adam Krafft, ca. 1455-1509, tysk billedhugger. De fleste af Adam Krafts arbejder, alle i sten, findes i Nürnberg, hvor han virkede fra 1490 til sin død.

Vigtigst er tabernaklet i kirken Sankt Lorenz (1493-96), en figurrig komposition med mange dekorationselementer. Her kombinerede han sengotikkens glæde ved den himmelstræbende arkitektur med den spirende renæssances interesse for naturalistisk menneskegengivelse.

I reliefferne til korsvejen, der førte til Sankt Johannis-kirkegården (1505-08, Germanisches Nationalmuseum), nåede Adam Kraft en ny ekspressiv og dramatisk styrke.

Læs mere om tysk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig