Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gotik - skulptur

Oprindelig forfatter LGot Seneste forfatter Redaktionen

Bambergrytteren fra ca. 1235 er en af de første monumentale rytterstatuer, som er udført siden antikken.

Bambergrytteren fra ca. 1235 er en af de første monumentale rytterstatuer, som er udført siden antikken.

Den gotiske skulptur udvikledes ligesom arkitekturen i omegnen af Paris 1140-50 med udsmykningen af kirkerne Saint-Denis ved Paris og Notre-Dame i Chartres. FraÎle-de-France bredte den sig til det øvrige Frankrig og videre til så godt som hele Europa.

Udviklingen skete i kirkeportalernes skulpturer. Søjlefigurerne, der indgik i de skolastiske teologers store billedprogrammer, var endnu underkastet arkitekturen; oprindelig var de malet i stærke farver.

De smalle kroppe står langs søjlerne uden at dreje hovederne, og de lodrette dragtfolder er næsten kun tegnet i stenen. Det nye er den understregede vertikalitet og de individuelle, åndfulde ansigter. I løbet af de følgende hundrede år nærmede udformningen sig friskulptur.

Annonce

En S-lignende kropsstilling, det "gotiske svaj", gav figurerne dynamik, og dragternes folder blev underskåret og gav lys- og skyggevirkninger. Denne udvikling kan følges i Chartres-katedralens tværskibsportaler (ca. 1200-60) og på katedralerne i Paris, Amiens, Reims og Strasbourg.

Den helt frigjorte figur repræsenteres af Bambergrytteren (ca. 1235) i domkirken i Bamberg, stifterfigurerne fra ca. 1250 i domkirken i Naumburg og de mange statuer af Madonna med barnet siddende på hendes fremskudte hofte, udført af bl.a. Giovanni Pisano.

Danmark. Billedskæreren Claus Bergs store krucifiks i Vindinge Kirke på Fyn er udført ca. 1520 af bemalet egetræ. I en ekspressiv realisme er den lidende, tornekronede Kristus med det næsten flagrende lændeklæde skildret i overensstemmelse med senmiddelalderlig opfattelse af den korsfæstede. Korsets ender smykkes af de fire evangelistsymboler.

Danmark. Billedskæreren Claus Bergs store krucifiks i Vindinge Kirke på Fyn er udført ca. 1520 af bemalet egetræ. I en ekspressiv realisme er den lidende, tornekronede Kristus med det næsten flagrende lændeklæde skildret i overensstemmelse med senmiddelalderlig opfattelse af den korsfæstede. Korsets ender smykkes af de fire evangelistsymboler.

Træskulpturen blomstrede især i Mellemeuropa og i Norden. Omkring 1300-50 opstod den udskårne altertavle, hvis midterstykke med bibelske scener fra passion og himmelkroning blev flankeret af to eller flere fløje med mindre scener.

Store værksteder blev ledet af mestre som Tilman Riemenschneider og Veit Stoss i Sydtyskland og Bernt Notke i Lübeck. De gotiske krucifikser viser i modsætning til de romanske Kristus som død eller døende med tornekrone og krydsede fødder samlet med én nagle.

Den gotiske arkitekturs forkærlighed for store vinduesåbninger gav mulighed for en bemærkelsesværdig udvikling af glasmaleriet, der nåede et højdepunkt i første halvdel af 1200-tallet.

Katedralen i Chartres er særlig rig på glasmalerier, bl.a. den berømte Notre-Dame de la belle Verrière, et tidligt arbejde fra ca. 1150.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lise Gotfredsen: gotik - skulptur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85106