Faktaboks

Rogerus von Helmarshausen

Roger von Helmarshausen

Levetid - kommentar
Virksom omkring 1100-1130
Rejsealter (Tragaltar), 1120-1127, fra Hoher Dom Sankt Marien, Sankt Liborius, Sankt Kilian i Paderborn.
/Diözesanmuseum Paderborn, Paderborn.

Rogerus von Helmarshausen var en tysk benediktinermunk og guldsmed, der virkede i begyndelsen af 1100-tallet ved blandt andet Kloster Helmarshausen nord for Kassel.

Rogerus' rejsealtre

Rogerus er kendt for to byzantinsk påvirkede romanske rejsealtre.

Det ene rejsealter stammer fra Hoher Dom Sankt Marien, Sankt Liborius, Sankt Kilien i Paderborn og dateres til årene fra 1120-1127. Det er sølvbeklædt og prydet med graverede, niellerede figurer.

Det andet rejsealter er fra Kloster Abdinghof i Paderborn og dateres til årene fra 1120-1130. Det er kobberbeklædt og smykket med livlige figurscener.

Begge altre befinder sig i Diözesanmuseum Paderborn i Paderborn.

Se også Theophilus Presbyter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig