Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niklaus von Hagenau

Oprindelig forfatter ENyh Seneste forfatter Redaktionen

Niklaus von Hagenau, Niklaus Hagenauer, Nicolaus fra Hagenau, født ca. 1445/60, død før 1538, tysk billedhugger.

Niklaus von Hagenau udførte den sengotiske højaltertavle til domkirken i Strasbourg (ca. 1500, kun delvis bevaret).

Endvidere tilskrives Niklaus von Hagenau det alterskab med figurer, der blev udført ca. 1500-05 og som udgør kernen i Isenheimer Alteret. Predellaen tilskrives dog træskæreren Desiderius Beychel (Beichel).

Annonce

Alteret blev 1513-15 forsynet med bemalede felter, predella og fløje af Matthias Grünewald.

Niklas von Hagenau udførte desuden kirkesølv til domkirken i Ulm.

Læs mere om tysk billedkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Esther Nyholm: Niklaus von Hagenau i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131634