Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Michael Pacher

Oprindelig forfatter UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Michael Pacher, ca. 1430-1498, østrigsk maler og billedskærer, virksom i Tyrol og Salzburg.

Michael Pacher forenede den tyske gotiks udtrykskraft med den norditalienske renæssances plasticitet og perspektiviske rumskildring, inspireret af bl.a. Donatello og Mantegna.

Pachers hovedværker er det i sin helhed bevarede Sankt Wolfgang-alter (1479-81) i kirken Sankt Wolfgang am Abersee, Kirkefaderalteret (ca. 1483, Alte Pinakothek, München) og fragmenter af et højalter, Marias trolovelse (1495/98, Österreichische Galerie, Wien).

Annonce

Michael Pacher var lige så virtuos en billedskærer som maler, hvilket ses på Sankt Wolfgang-alteret. Hans værker gav inspiration til bl.a. Albrecht Altdorfer og Albrecht Dürer.

Læs mere om østrigsk billedkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ursula Fugmann: Michael Pacher i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137465