Cosmaterne, en gruppe håndværkere med særlig tilknytning til Rom, der i 1100-1300-tallet blev kendt for deres udsmykninger af kirker og klostre; flere af dem bar navnet Cosma(s).

Foruden gulvmosaikker arbejdede Cosmaterne med vægdekorationer og store facader. Typisk for deres stil er brugen af forskelligt farvet marmor med indlagte mønstre som stjerner og hvirvlende hjul, etableret ved en raffineret brug af porfyr og halvædle stene; undertiden benyttedes også guld og emalje.

I deres værksteder fremstilledes desuden påskekandelabre, sarkofager og bispetroner. Betydelige cosmatarbejder i Rom er korsgangene ved Laterankirken og San Paolo fuori le Mura.

Læs mere om italiensk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig