Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Horder

Oprindelig forfatter HJFr Seneste forfatter Redaktionen

Horder, virksom ca. 1200, dansk stenhugger, også kaldet Djurslandsmesteren, idet størstedelen af de værker, der tilskrives ham, findes i romanske kirker på Djursland.

Navnet Horder forekommer på en gravsten fra Løvenholm (nu på Nationalmuseet), men er ikke nødvendigvis navnet på den, der har lavet stenen.

En ramme af snoet tov på stenen har dannet udgangspunkt for at samle en gruppe kirkeportaler og døbefonte, der kendes på et udsøgt stenmateriale, et ensartet, forholdsvis lavt relief og en usædvanlig udstrakt brug af smukt udførte tovsnoninger til indramning og dekoration.

Annonce

Hovedværker er portalerne i Rimsø, Vejlby og Ørsted Kirker, alle på Djursland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen: Horder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93028