Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
Hegvald, Hegvaldr, virksom ca. 1125- ca. 1165, anonym gotlandsk stenhugger. Navnet forekommer på døbefonten i Etelhem kirke på Gotland, men tilhører nok snarere dens giver.
I Danmark regnes foden af døbefonten i Grønning Kirke nord for Skive for et værk af Hegvald; den er udført i sandsten og smykket med fire stærkt fremspringende hoveder med flettet hår og menneske- og løveansigter, hvorimellem ses tre mindre figurer.
I flere af de gotlandske værker er der tale om egentlige billedserier med bibelske motiver.
Hans Jørgen Frederiksen: Hegvald i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89906 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon