Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.F. Stanley

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

C.F. Stanleys skulptur Amor patriae. Allegori på kærlighed til fædrelandet, 1777. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

C.F. Stanleys skulptur Amor patriae. Allegori på kærlighed til fædrelandet, 1777. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

C.F. Stanley, Carl Frederik Stanley, ca. 1738-1813, dansk billedhugger. Faderen, Simon Carl Stanley (1703-61), var billedhugger af engelsk afstamning, men født i København. Han vendte tilbage til Danmark 1746 efter 20 års ophold i udlandet; 1752-61 var han professor ved Kunstakademiet.

C.F. Stanley blev uddannet i faderens værksted og på Kunstakademiet 1754-58 og var 1759-66 i Paris og Rom, hvor han bl.a. kopierede antikke skulpturer. Han var den tidlige nyklassicismes førende danske billedhugger og fik talrige opgaver, især bygningsskulptur, relieffer, portrætbuster, fx Johs. Ewald (1784, Frederiksborg), og gravmæler, hvoraf hovedværket er Dronning Louises sarkofag (1767-89), opstillet 1825 i Roskilde Domkirke. Han var professor ved Kunstakademiet 1778-1810, men endte sit liv som en forarmet original.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: C.F. Stanley i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164106