Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bengt Erland Fogelberg

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

Bengt Erland Fogelberg, 1786-1854, svensk billedhugger. Som ung fremstod Bengt Erland Fogelberg som den første nationalromantiske billedhugger i Sverige.

Efter at have bosat sig i Rom 1822 blev han dog stærkt påvirket af den dér herskende klassicisme.

Fogelberg arbejdede fortsat med motiver fra den nordiske mytologi, hvilket til tider gav hans værker et noget eklektisk præg, fx Odin (1828-30, Ulriksdals slott). I hans hovedværk, Karl 14. Johan til hest (1854, Stockholm), forenes i monumental form den klassicistiske holdning med mere dramatiske, virkelighedsnære detaljer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: Bengt Erland Fogelberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77571