Johan Christopher Sturmberg, Johan Christopher Sturmberger, østrigsk billedhugger og stukkatør, der virkede i Danmark ca. 1708-22. Der vides intet om Sturmbergs baggrund og uddannelse, før han kom til Danmark, men hans kunst bærer præg af tysk og italiensk barok, fx Andrea Pozzo.

Han var endvidere påvirket af Thomas Quellinus, fx i marmorepitafiet over Otto Krabbe i Roskilde Domkirke (ca. 1719).

Sturmbergs hovedværker er pragtsarkofagerne til Christian 5. og Charlotte Amalie i Roskilde Domkirke (1715) og gavlfeltet på Kancellibygningen (nuværende Finansministeriet) på Slotsholmen i København (1718).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig