Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Luigi Grossi

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

Luigi Grossi, d. 1795, italiensk billedhugger. Som ung arbejdede Luigi Grossi som marmorhugger i Johan Tobias Sergels værksted i Rom, og som dennes elev fulgte han ham til Stockholm 1778.

Fra 1780 gik han på Kunstakademiet i København. I Danmark udførte Luigi Grossi en række buster af bl.a. Frederik 5. (1783, efter J.-F.-J. Salys model) og enkedronning Juliane Marie (begge på Frederiksborgmuseet).

Betydeligt er gravmælet over Anna Sophia von Bülow, f. grevinde Danneskiold-Laurvig (1790, Reinholdsgrimma i Sachsen), udført, efter at han i 1784 var rejst tilbage til Italien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: Luigi Grossi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86064