Faktaboks

Lorenz Spengler
Født
22. september 1720
Død
20. december 1807

Lorenz Spengler var en tysk-dansk elfenbensdrejer, billedhugger og kunstkammerforvalter.

Udlært som kunstdrejer i Regensburg kom han i 1743 til København, hvor han udførte portrætmedaljoner i rav og elfenben, bl.a. af medlemmer af kongefamilien, samt opsatser, pokaler og skakspil.

Dele af hans omfattende samling af malerier, stik og tegninger overgik efter hans død til de kongelige samlinger.

Lorenz Spengler var en internationalt kendt konkyliesamler og -forsker og blev 1778 medlem af Videnskabernes Selskab; fra 1771 var han leder af Kunstkammeret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig