Kucha, (kin. Kuqa), oaseby og tidligere vigtigt buddhistisk center på Silkevejen nord for Tarimbækkenet i det vestligste Kina. Herfra kom mange af de munke, der fra 200-800-t. introducerede buddhismen i Kina, og levn fra denne periode findes stadig bevaret i de berømte buddhistiske Kizil-grotter. Kuqa-amtet (Kuqa Xian) ligger i den kinesiske autonome region Xinjiang og har ca. 350.000 indb. (1995), hvoraf hovedparten er uyghurer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.