Harunobu, egl. Harunobu Suzuki, ca. 1725-1770, japansk træsnitkunstner. Harunobu var kendt for sine skildringer af slanke, yndefulde kvinder, dekorativt passet ind i billedkompositionen. Han var den første store kunstner, der arbejdede med det mangefarvede træsnit, kaldet nishiki-e eller brokade-billede, hvortil der anvendtes en trykstok for hver af de mange farver.