Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Adam van Düren

Oprindelig forfatter HJFr Seneste forfatter Redaktionen

Adam van Düren, tysk billedhugger og måske bygmester, virksom i Danmark og Sverige ca. 1487-1532. Adam van Düren kom antagelig i 1487 til Linköping, hvor han menes at have udført relieffer i kirkens koromgang.

Han tilskrives også skulpturelle arbejder i kapitelsalen i Helsingørs karmeliterkloster (før 1500) og et portrætrelief af kong Hans til Københavns Slot (1503, Nationalmuseet); ca. 1505 arbejdede han med udsmykninger til Glimmingehus.

Adam van Düren medvirkede formentlig ved restaureringen af Lunds Domkirke i begyndelsen af 1500-t. Navnet "VAN DVRE" og årstallet 1514 findes på et af de fire relieffer i domkirkens krypt.

Annonce

Reliefferne og de ledsagende tekster har en stærkt satirisk, ordsprogsagtig karakter. Dette kendetegner en stor del af van Dürens værker, som til tider også præges af en meget direkte og jordnær realisme.

Læs mere om tysk billedkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen: Adam van Düren i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67510