Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edme Bouchardon

Oprindelig forfatter PJSt Seneste forfatter Redaktionen

Edme Bouchardon, 1698-1762, fransk billedhugger, uddannet hos Guillaume Coustou d.æ.

Under et ophold på det franske akademi i Rom 1723-32 udviklede Edme Bouchardon sin smag for antikken, der slog igennem i Grenellebrønden, opført i Paris 1739-45.

Hovedværket, en rytterstatue af Ludvig 15., påbegyndt 1748, men først fuldført efter kongens død, blev destrueret under Den Franske Revolution.

Annonce

På grund af dette arbejde afslog Edme Bouchardon at udføre rytterstatuen af Frederik 5. til Amalienborg Plads, men anbefalede i stedet J.-F.-J. Saly.

Læs mere om fransk billedkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Jonas Storsve: Edme Bouchardon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50082