Faktaboks

Peter Parler
Født
1330
Død
1399

Peter Parler, 1330-1399, den betydeligste repræsentant for en større familie af tyske bygmestre og billedhuggere. Efter læretid hos faderen, Heinrich Parler, trådte han i kejser Karl 4.s tjeneste i Prag, hvor han ledede opførelsen af Sankt Veit-domkirken fra 1353 og Karlsbroen fra 1357.

Værkstedet i Prag, der bl.a. beskæftigede Peters brødre, sønner og andre familiemedlemmer, udførte også gravmælerne for bl.a. Ottokar 1. (1377) i domkirkens koromgang samt en række portrætbuster i koret af bl.a. Karl 4. og af Peter Parler selv (1378-79).

Den koncentrerede form og det kraftfulde udtryk i Peter Parlers gotiske værker foregreb renæssancens plasticitet.

Læs mere om tysk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig