Faktaboks

Jens Adolf Jerichau

Adolf Jerichau

Født
17. april 1816, Assens
Død
24. juli 1883
Panterjægeren
Jerichaus Panterjægeren i bronze.
Af .

Jens Adolf Jerichau var en dansk billedhugger. Efter uddannelsen på Kunstakademiet i årene 1831-1837 opholdt Jens Adolf Jerichau sig fra 1838 til 1848 i Rom, hvor han arbejdede ca. et år i Bertel Thorvaldsens atelier og giftede sig med maleren Elisabeth Baumann.

Påvirkningen fra Thorvaldsen ses tydeligst i det tidlige hovedværk Herkules og Hebe (1845, originalmodel på Glyptoteket) og i den monumentale Kristus (1849, gips på Glyptoteket). Figurgruppen Panterjægeren (1845-1846, i bronze 1873 på Statens Museum for Kunst) vandt europæisk berømmelse.

Her brød han til dels med den statuariske, nyklassicistiske ro og indførte et dramatisk bevægelsesmotiv, der var i overensstemmelse med indholdet: En jæger har bortrevet en panterunge fra moderen, som i samme øjeblik går til angreb.

Med denne udtryksform kom Jens Adolf Jerichau til at præge dansk billedhuggerkunst i sidste del af 1800-tallet. Jerichaus psykologiske indsigt kom til udtryk i fx Adam og Eva efter syndefaldet (1847-1849, Glyptoteket; omarbejdet version fra 1855-1856 på Statens Museum for Kunst), mens hans eminente marmorbehandling ses i Badende piger (1862, i marmor 1873-1883 på Statens Museum for Kunst).

Blandt de få offentlige monumenter er H.C. Ørsted-monumentet i Ørstedsparken i København (1860-1871, afsløret 1876).

Jens Adolf Jerichau var professor ved Kunstakademiet fra 1849 og i en periode dets direktør. Han blev hædret med bl.a. Thorvaldsens Medalje i 1847, medlemskab af flere europæiske kunstakademier og en æresdoktortitel ved Københavns Universitet i 1879; i 1881 blev han æresborger i fødebyen Assens.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig