Johan Gottfried Grund, 1733-1796, tysk-dansk billedhugger, født i Meissen. Johan Gottfried Grund kom 1757 til Danmark, hvor han udførte en lang række arbejder til de kongelige slotte, bl.a. Fredensborg Slot.
Bemærkelsesværdig er Grunds udsmykning af Nordmandsdalen i Fredensborg Slotshave med 69 legemsstore sandstensfigurer af norske og færøske folketyper, udført 1764-84 på grundlag af små benfigurer af den norske billedskærer Jørgen Garnaas (1723-98).
Anlægget blev restaureret 1984-2002; figurerne blev nyhugget, og originalerne placeredes i Cisternerne under Søndermarken ved Frederiksberg Slot.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.