Faktaboks

Antonio Canova
Født
1757
Død
1822
Antonio Canova, selvportræt.

Antonio Canova, selvportræt fra 1792. Oliemaleriet hænger på museet Le Gallerie Degli Uffizi i Firenze.

Antonio Canova Amor og Psyche; marmor, 1786-93; Louvre. Nyklassicismens anden store billedhugger, Bertel Thorvaldsen, har også tolket dette motiv.

.

Antonio Canova var en italiensk billedhugger. Canova havde fra 1774 til 1779 eget værksted i Venedig, hvor hans stil allerede udskilte sig fra den herskende rokokostil.

Canovas betydeligste værk fra Venedigtiden er figurgruppen Daidalos og Ikaros (1777-1779, Museo Correr, Venedig). Da han i 1779 bosatte sig i Rom, kom hans nyklassicisme snart til fuld udfoldelse.

Den daglige omgang med de antikke monumenter og det stimulerende internationale kunstnermiljø, hvis udøvere søgte i én og samme retning, gav ham de impulser, der sammen med hans sjældne tekniske færdigheder en tid gjorde ham til Europas førende billedhugger.

Denne position måtte han dog snart dele med Bertel Thorvaldsen. I skildringen af figurerne fra den græske mytologi fulgte Canova teoretikeren Johann Joachim Winckelmanns tese om ædel enfold og stille storhed, og han blev en af foregangsmændene i den nye stil.

Canova arbejdede næsten udelukkende med marmor. Apollo, der kroner sig med laurbær (1780, privat eje) var et resultat af hans store beundring for maleren Anton Raphael Mengs og indbragte ham bestilling på to pavelige gravmæler over Clemens 13. (1787-1791, Peterskirken) og Clemens 14. (1783-1787, SS. Apostoli, Rom).

Af de mere intime værker kan fremhæves Amor og Psyche (1786-1793, Louvre, Paris), hvor sanselighed og ynde forenes i en fejende flot linjerytme og en stor åbenhed i kompositionen. Den mondæne elegance holdt sit indtog med portrættet af Napoleons søster Paolina Borghese som den sejrende Venus (1804-1808, Galleria Borghese, Rom), der udstråler en lettere distanceret, erotisk sødme.

Livfuld bevægelighed i den nøgne kvindeskildring opnåede Canova i De tre gratier (1812-1816, Eremitagen, Sankt Petersborg). Helfigursportrættet af Napoleon som den fredbringende Mars (1803-1806, Apsley House, London) er en pastiche på romerske kejserstatuer i en guddoms klædning.

Antonio Canova var ligesom Thorvaldsen en søgt portrættør, der huggede adskillige af tidens fremtrædende personer i marmor. Han udførte også talrige gravmæler; i det monumentale mindesmærke over Maria Christina af Østrig (1795-1805, Augustinerkirche, Wien) bevæger de sørgende sig mod indgangen til et pyramideformet gravkammer.

Et museum for Canova findes i hans fødeby Possagno ved Treviso.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig