Faktaboks

Eisen Keisai

Keisai Eisen 渓斎 英泉

Ikeda Eisen

Født
1790, Edo (nutidens Tokyo)
Død
1848
Fuyō oyobazu bijin no yosooi: Tamaya uchi Hanamurasaki
Eisen Keisai var mester i at gengive smukke kvinder fra bordelkvarteret klædt i storslåede og farverige kimonoer med masser af mønstre og forskellige slags tekstiler.
Af /Rijksmuseum, Netherlands.
Licens: Public domain

Eisen Keisai var en japansk maler, træsnitkunstner og forfatter, der blev født i Edo (nutidens Tokyo) som søn af en kendt kalligraf. Han blev uddannet som maler inden for Kanō-skolen og var elev af Hakkeisai Kanō, hvorfra han fik navnet Keisai. Senere blev Eisen elev af træsnitkunstneren Eizan Kikugawa, fra hvem han fik kunstnernavnet Eisen. Udover at producere forlæg til farvetræsnit skrev Eisen flere bøger, bl.a. et værk om træsnitkunstnere. Han beskrev sig selv som besat af kvinder og saké (risvin), og han ejede efter sigende et bordel i Nezu-bydelen.

Kvinder fra bordelkvarteret

Eisen var en meget produktiv og populær træsnitkunstner, og han blev især kendt for sine portrætter af berømte prostituerede i Edos bordelkvarter Yoshiwara.

Et eksempel er billedet af kurtisanen Hanamurasaki fra bordellet Tamaya, som her er gengivet foran en kæmpestor hibiskusplante. Billedets titel Fuyō oyobazu bijin no yosooi ('Hibiskusblomster kan ikke måle sig med hendes skønhed') er en reference til et kinesisk digt fra 700-tallet. Portrættet er typisk for den overdrevne stil, som Eisen benyttede for at fremhæve mønstre og farver i kvindernes klædedragter. Her er kvindens ansigt gengivet med en lang lige næse og en lille mund, og hendes hår er sat op i en kunstfærdig frisure med mange hårpinde og kamme. Kvinden er klædt i flere lag kimonoer uden på hinanden, og de mange lag kan ses både ved kraven og forneden. Yderkåben er dekoreret med hvide bambusstængler og blade på en lilla grund, mens andre lag er med blomster på sort bund eller et mønster af stiliserede fugle i to blå nuancer. Mest spektakulært er hendes obi, et bredt bælte, der er bundet foran. De to ender af bæltet, der hænger ned, udgør i sig selv eksotiske billeder: Til højre ses to overdådige blomster, og til venstre er der et billede af en vestlig kvinde med krøllet hår, der læser i en bog. Det er muligt, at obien er lavet af gobelinstof eller broderier importeret fra Vesten, ligesom der ser ud til at være tilføjet perler og juveler som ornament. Eisen var ekspert i at gengive kurtisanernes nyeste påhit inden for tøj og tilbehør, og hans billeder var derfor populære for dem, der ville følge med i tidens højeste mode.

Billeder fra Japans landeveje

I Vesten er Eisen bedst kendt for sine landskabstræsnit. Det var Eisen, der påbegyndte en af de kendte serier af landskabsbilleder, nemlig serien Kisokaidō rokujūkyū tsugi no uchi (69 stationer på Kisokaidō landevejen) fra midten af 1830'erne, som træsnitkunstner Hiroshige Utagawa færdiggjorde. Kisokaidō, også kendt som Nakasendō, var den nordlige af to landeveje, der forbandt shogunens hovedstad Edo med kejserbyen Kyoto. Ruten var over 500 km lang og havde 69 stationer eller kontrolposter på vejen. At lave en serie med afbildninger af alle 69 stationer var et smart salgstrick for den kommercielle træsnitindustri, fordi der ville opstå en samlermani for at købe og eje alle 70 billeder i serien (de 69 stationer og Nihonbashi, landevejens begyndelsespunkt i Edo). I billedet ses station nr. 15, Itahana, hvor en flok pilgrimme klædt i kåber af stof eller strå og med de flade pilgrimshatte vandrer mellem snedækkede fyrretræer. På billedet ses, hvordan Eisen i samarbejde med træskæreren og trykkeren har skabt et stemningsfuldt landskab med brug af afdæmpede farvegradueringer i himlens grå og rosa farver, såvel som det blå i elven og de grå skygger i sneen.

Kisokaidō rokujūkyū tsugi no uchi: Itahana
Pilgrimme på vej gennem snelandskab ved Itahana på den berømte landevej Kisokaidō i det nordlige Japan i 1830'erne.
Af /Museum of Arts and Crafts, Hamburg.
Licens: CCO

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig