Faktaboks

Johann Gottfried Schadow
Født
20. maj 1764, Berlin, Tyskland
Død
27. januar 1850, Berlin, Tyskland

Johann Gottfried Schadows Quadriga på Brandenburger Tor i Berlin (1793, bronze).

.

Johann Gottfried Schadow var en tysk billedhugger. Under et ophold i Rom 1785-1787 kom han under Antonio Canovas indflydelse.

I 1788 blev Schadow hofbilledhugger i Berlin, hvor han udførte talrige statuer, relieffer og buster. I sin realisme påvirkedes han af Jean-Antoine Houdon og især af Johan Tobias Sergel, som han mødte på en rejse til Rusland, Danmark og Sverige 1791-1792.

Schadows kendteste værker

Blandt Schadows kendteste værker er Quadrigaen ('Hestefirspandet') på Brandenburger Tor (1793) i Berlin, monumentet for Frederik 2. den Store (1793, marmor) i Stettin og dobbeltportrættet af Prinsesserne Luise og Friederike af Preussen (1797, marmor, Alte Nationalgalerie, Berlin).

Fra 1815 var Johann Gottfried Schadow en magtfuld direktør for kunstakademiet i Berlin.

Læs mere i Den Store Danske

Tegning af Johann Gottfried Schadow fra 1804, der forestiller den tyske digter Friedrich Schiller.

.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig