• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Herman Vilhelm Bissen

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

H.V. Bissen. Landsoldaten i Fredericia er et monument over danskernes sejr i Treårskrigen 1848-51. Statuen blev udført 1850-51, og monumentet med soldaten i bronze blev afsløret i 1858.

H.V. Bissen. Landsoldaten i Fredericia er et monument over danskernes sejr i Treårskrigen 1848-51. Statuen blev udført 1850-51, og monumentet med soldaten i bronze blev afsløret i 1858.

Herman Vilhelm Bissen, 13.10.1798-10.3.1868, dansk billedhugger. Herman Vilhelm Bissen var født i Slesvig og blev 1816-23 uddannet på Kunstakademiet i København, både som maler og billedhugger.

1824-34 boede han i Rom, hvor han arbejdede i Bertel Thorvaldsens atelier. Han blev stærkt præget af dennes antikke motivkreds og klassicistiske formsprog, tydeligst i værker som Paris med Æblet (1831-40, Glyptoteket) og reliefhovedværket Ceres og Bacchus-frisen (1835-41), der brændte med Christiansborg Slot 1884 (delvis rekonstrueret af sønnen Vilhelm Bissen, Glyptoteket).

Mere selvstændige træk i Bissens værk er evnen for det dramatiske, til tider patetiske udtryk som i Den saarede Filoktet (1854-55, Glyptoteket); mange af hans skitser afslører et umiddelbart talent for at skildre liv og bevægelse.

Annonce

Herman Vilhelm Bissen, der arbejdede i både gips, marmor og bronze, udførte betydelige offentlige bestillingsarbejder, bl.a. 18 statuer af danske dronninger til Christiansborg Slot (i gips 1842-58, Glyptoteket), statuerne af Athena og Apollon til Københavns Universitets forhal (1843) og kvadrigaen på Thorvaldsens Museum (1845-48); den siddende Adam Oehlenschläger foran Det Kongelige Teater er fra 1854-61.

Joachim Frederik Schouw. Monumentet for Schouw foran Københavns Universitets hovedbygning er udført af H.V. Bissen 1851 og opstillet 1856. Det er landets første offentligt opstillede portrætskulptur til minde om en person, der hverken var kongelig eller adelig, men det er ikke det ældste offentlige portræt af Schouw: Han blev 1846-48 portrætteret i modtagelseskomitéen for Thorvaldsen på J. Sonnes frise på Thorvaldsens Museum, i hvis bestyrelse han sad. Han står også blandt de ældre nationalliberale på Constantin Hansens maleri på Frederiksborg af Den Grundlovgivende Rigsforsamling.

Joachim Frederik Schouw. Monumentet for Schouw foran Københavns Universitets hovedbygning er udført af H.V. Bissen 1851 og opstillet 1856. Det er landets første offentligt opstillede portrætskulptur til minde om en person, der hverken var kongelig eller adelig, men det er ikke det ældste offentlige portræt af Schouw: Han blev 1846-48 portrætteret i modtagelseskomitéen for Thorvaldsen på J. Sonnes frise på Thorvaldsens Museum, i hvis bestyrelse han sad. Han står også blandt de ældre nationalliberale på Constantin Hansens maleri på Frederiksborg af Den Grundlovgivende Rigsforsamling.

Omkring 1850 skete der en fornyelse i Bissens kunst, til dels under påvirkning af kunsthistorikeren N.L. Høyen. Et hovedværk i den nationalliberale ånd er Landsoldaten i Fredericia (1850-58), der ligesom Istedløven (1859-60, opstillet i Flensborg 1862) er sat til minde om et slag i Treårskrigen.

I statuerne af såvel Frederik 6. i Frederiksberg Have (1855-58) som Frederik 7. til hest foran Christiansborg (1863-73, fuldført af sønnen) formåede Bissen at give fuldgyldige, moderne udtryk for herskerportrættet. Han udførte tillige en lang række fremragende portrætbuster af samtidens kulturpersonligheder.

Herman Vilhelm Bissen blev professor ved Kunstakademiet 1840 og var dets direktør 1850-53. Han drev et stort atelier, hvor mange unge billedhuggere arbejdede som elever og medhjælpere, bl.a. sønnen Vilhelm Bissen, der førte det videre efter faderens død og fuldførte flere af hans arbejder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: Herman Vilhelm Bissen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47659