Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Antonio Canova

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

Antonio Canova Amor og Psyche; marmor, 1786-93; Louvre. Nyklassicismens anden store billedhugger, Bertel Thorvaldsen, har også tolket dette motiv.

Antonio Canova Amor og Psyche; marmor, 1786-93; Louvre. Nyklassicismens anden store billedhugger, Bertel Thorvaldsen, har også tolket dette motiv.

Antonio Canova, 1757-1822, italiensk billedhugger. Antonio Canova havde 1774-79 eget værksted i Venezia, hvor hans stil allerede udskilte sig fra den herskende rokoko.

Canovas betydeligste værk fra Veneziatiden er figurgruppen Daidalos og Ikaros (1777-79, Museo Correr, Venezia). Da han i 1779 bosatte sig i Rom, kom hans nyklassicisme snart til fuld udfoldelse.

Den daglige omgang med de antikke monumenter og det stimulerende internationale kunstnermiljø, hvis udøvere søgte i én og samme retning, gav ham de impulser, der sammen med hans sjældne tekniske færdigheder en tid gjorde ham til Europas førende billedhugger.

Annonce

Denne position måtte han dog snart dele med Bertel Thorvaldsen. I skildringen af figurerne fra den græske mytologi fulgte Canova teoretikeren Johann Joachim Winckelmanns tese om ædel enfold og stille storhed, og han blev en af foregangsmændene i den nye stil.

Canova arbejdede næsten udelukkende med marmor. Apollo, der kroner sig med laurbær (1780, privat eje) var et resultat af hans store beundring for maleren Anton Raphael Mengs og indbragte ham bestilling på to pavelige gravmæler over Clemens 13. (1787-91, Peterskirken) og Clemens 14. (1783-87, SS. Apostoli, Rom).

Af de mere intime værker kan fremhæves Amor og Psyche (1786-93, Louvre, Paris), hvor sanselighed og ynde forenes i en fejende flot linjerytme og en stor åbenhed i kompositionen. Den mondæne elegance holdt sit indtog med portrættet af Napoleons søster Paolina Borghese som den sejrende Venus (1804-08, Galleria Borghese, Rom), der udstråler en lettere distanceret, erotisk sødme.

Livfuld bevægelighed i den nøgne kvindeskildring opnåede Canova i De tre gratier (1812-16, Eremitagen, Sankt Petersborg). Helfigursportrættet af Napoleon som den fredbringende Mars (1803-06, Apsley House, London) er en pastiche på romerske kejserstatuer i en guddoms klædning.

Antonio Canova var ligesom Thorvaldsen en søgt portrættør, der huggede adskillige af tidens fremtrædende personer i marmor. Han udførte også talrige gravmæler; i det monumentale mindesmærke over Maria Christina af Østrig (1795-1805, Augustinerkirche, Wien) bevæger de sørgende sig mod indgangen til et pyramideformet gravkammer. Et museum for Canova findes i hans fødeby Possagno ved Treviso.

Læs mere om billedkunst i Italien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: Antonio Canova i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54107