Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hiroshige

Oprindelig forfatter JHorn Seneste forfatter Redaktionen

Hiroshige, egl. Hiroshige Ando, 1797-1858, japansk maler og træsnitkunstner, en af de betydeligste kunstnere indenfor ukiyo-e-kunsten.

Hiroshige er især berømt for sine mange træsnitserier med kendte landskaber og prospekter. Skitser fra hans rejser langs Tokaidoen, den gamle hovedvej til Kyoto fra Edo, hans fødeby, dannede grundlag for serier som De 53 rastepladser på Tokaido, Berømte steder i Kyoto og Otte landskaber i Omi-provinsen.

Sammen med Eisen Keisai udførte han serien De 69 rastepladser på Kisokaido (1835-ca. 1842) med billeder fra den anden hovedvej mellem Edo og Kyoto. Hiroshiges lyriske landskaber ved nat eller i regn, tåge og sne fik afgørende betydning for mange europæiske kunstnere i sidste halvdel af 1800-t., bl.a. impressionisterne og Vincent van Gogh.

Annonce

Hiroshige var uovertruffen som maler af fugle og blomster og skabte næsten 1000 billeder med disse motiver.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Joan Hornby: Hiroshige i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91671