Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cornelis Floris

Oprindelig forfatter KVitt Seneste forfatter Redaktionen

Cornelis Floris, egl. Cornelis de Vriendt, 1513/1514-1605, nederlandsk billedhugger og arkitekt, bror til Frans Floris. Efter ophold i Italien i 1530'erne og 1540'erne ledede Cornelis Floris et stort værksted i Antwerpen.

Hans hovedværk som arkitekt er rådhuset i Antwerpen (ca. 1561-64). Fra værkstedet udgik talrige monumenter og kirkelige udsmykningsarbejder til Nordeuropa, i Danmark de pragtfulde, skulptursmykkede gravmæler for Frederik 1. i Slesvig Domkirke (1551-55), Christian 3. i Roskilde Domkirke (1569-78) og Herluf Trolle og Birgitte Gøye i Herlufsholm Kirke (ca. 1570).

Cornelis Floris tegnede grotesker, rankeværk med fantastisk slyngede plante-, dyre- og menneskefremstillinger udgivet som kobberstik, der var med til at udbrede hans renæssanceprægede stil, kaldet Florisstil.

Annonce

Læs mere om Nederlandene.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Vittrup: Cornelis Floris i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77115