Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Balthasar Permoser

Oprindelig forfatter ThKap Seneste forfatter Redaktionen

Permoser udførte Apollon 1715 til Grottensaal i Zwinger. Marmorskulpturen er i dag et af pragtstykkerne i Skulpturensammlung i Dresden. Permoser tildelte Apollon den sachsiske kurfyrste August den Stærkes idealiserede træk for at hylde herskeren som bevarer af lov og orden og som kunstens beskytter.

Balthasar Permoser, 1651-1732, tysk billedhugger. Balthasar Permoser, der voksede op i Chiemgau i Sydtyskland blev den vigtigste barokbilledhugger i Dresden.

Efter uddannelse i Salzburg og Wien opholdt Balthasar Permoser sig 1675-89 i Italien, hvor han især påvirkedes af Giovanni Lorenzo Berninis skulpturer og barokudsmykninger.

1689 blev han kaldt til Dresden af kurfyrst Johann Georg 3., hvor han blev udnævnt til hofbilledhugger. 1710-28 forestod han i kongenialt samarbejde med arkitekten Matthäus Daniel Pöppelmann opførelsen og udsmykningen af festanlægget Zwinger, et højdepunkt i tysk barokarkitektur.

Annonce

De erfaringer Permoser bragte med fra sit ophold i Italien påvirkede den gruppe billedhuggere, der medvirkede ved fuldførelsen af Zwingers skulpturprogram.

Til disse hørte Paul Egell, Benjamin Thomae (1682-1751), Johann Joachim Kretzschmar, Johann Christian Kirchner og Paul Heermann.

Dresden. Katholische Hofkirche. Prædikestol af Balthasar Permoser. I 1748 overførtes prædikestolen  til Chiaveris kirke. Den viser de himmelske hærskarer, der boltrer sig i en tilsyneladende opløst materie, men ved nærmere iagttagelse er kompositionen underlagt en klar orden. I detaljen spiller Permoser legende med en række humoristiske træk. Prædikestolen fremstår i dag i hvid bemaling. Foto 2012.

I Katholische Hofkirche i Dresden findes flere værker af Balthasar Permoser. Prædikestolen, der stammer fra 1712, var oprindeligt placeret i det katolske Hofkapelle i det daværende Komödienhaus. Den fremstod oprindeligt i rå træ, men blev forgyldt i 1724 af Kretzschmar. I 1748 overførtes Permosers værk til Katholische Hofkirche. Prædikestolens udsmykning viser de himmelske hærskarer. Materien er tilsyneladende opløst men alligevel føjet ind i en klar orden og i detaljen spiller Permoser legende med en række humoristiske træk. Prædikestolen fremstår i dag i hvid bemaling.

Kirken rummer desuden Permosers over 2 m høje bemalede træskulpturer af kirkefædrene Augustin og Ambrosius, der dateres til 1724-25.

Skulpturerne stammer fra alteret i det første katolske Hofkapelle i Komödienhaus. Først i 1977 blev Permosers kirkefædre opstillet i Katholische Hofkirche.

Permosers Faun fra 1724 er udført i sandsten. Permoser lader denne frugtbarhedsgud sprudle af sanselig urnatur. Skulpturen stammer sandsynligvis fra Zwinger. Den befinder sig i dag i Palais im Grossen Garten i Dresden.

Balthasar Permoser stod desuden for udførslen af en gruppe Herculesstatuer (efter 1690), der prydede barokhaven Grosser Garten.

Læs mere om tysk billedkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Kappel: Balthasar Permoser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140861