Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hinduistisk kunst

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

Hinduistisk kunst. Shivatemplet Kandariya Mahadeva i Khajuraho, opført i 1000-t., er det største og prægtigste af de mange velbevarede templer i omegnen af Khajuraho. Det er berømt for sin rige reliefudsmykning med talrige figurer i ofte stærkt erotiske scener, der illustrerer tantriske ritualer. Det høje tempeltårn, shikhara, med den afrundede kontur er karakteristisk for den nordindiske tempelarkitektur til forskel fra de sydindiske templers lavere, pyramideformede tempeltårne.

Hinduistisk kunst. Shivatemplet Kandariya Mahadeva i Khajuraho, opført i 1000-t., er det største og prægtigste af de mange velbevarede templer i omegnen af Khajuraho. Det er berømt for sin rige reliefudsmykning med talrige figurer i ofte stærkt erotiske scener, der illustrerer tantriske ritualer. Det høje tempeltårn, shikhara, med den afrundede kontur er karakteristisk for den nordindiske tempelarkitektur til forskel fra de sydindiske templers lavere, pyramideformede tempeltårne.

hinduistisk kunst, arkitektur, skulptur og maleri, der tjener religiøse formål inden for hinduismen. Arkitektur og skulptur hører nøje sammen i hinduistisk kunst. Statuer af guder og relieffer med mytologiske scener tjener dels som kultobjekter, dels som udsmykning i templerne. I særlige håndbøger, shilpashastra, gives der detaljerede anvisninger på, hvorledes hver enkelt guddom skal fremstilles mht. proportioner, håndstillinger, symboler etc. Hinduismens tre betydeligste guddomme, Vishnu, Shiva og Durga, har mange aspekter, derfor afbildes de i mange forskellige former. Det er karakteristisk for hinduistisk ikonografi, at guderne som regel fremstilles med mere end to arme, og at flere guder kan smelte sammen til én guddom, fx Harihara, hvor Vishnu er den venstre halvdel af figuren, Shiva den højre.

De ældste bevarede templer, bygget af sten, stammer fra 400-t. e.Kr. Stentemplerne har helt op til nutiden bevaret en enkelt grundplan mere eller mindre fælles for dem alle. I centrum ligger selve helligdommen, et lille dunkelt rum, garbhagriha, der huser den guddom, som templet er viet til. Foran helligdommen er der en eller flere haller, mandapa, til forskellige formål; i en natamandapa fx opføres der rituelle danse. Over helligdommen hæver tempelområdet sig, opført på en høj sokkel eller omkranset af en mur, forsynet med ofte pragtfulde portaler. Templet opfattes som en genspejling af kosmos. Tempeltårnet repræsenterer verdensbjerget Meru, der er Universets midtpunkt.

Der er en tydelig stilforskel i den nordlige og sydlige tempelarkitektur, der bl.a. viser sig i tempeltårnenes og indgangsportalernes udformning. De nordlige tårne, shikhara, er høje med en afrundet kontur, de sydlige, vimana, er lavere og pyramideformede. I sydindiske templer udviklede indgangsportalerne sig til pyramidelignende tårne, gopura, der efterhånden overskyggede selve tempeltårnet. I Nordindien har tempeltårnet altid været det dominerende element. Templets udviklingshistorie i Nordindien kan ikke klarlægges så detaljeret som i det sydlige Indien på grund af muslimernes store ødelæggelser fra begyndelsen af 1000-t. Berømte templer i den nordlige stil er det storslåede Lingarajatempel (1000-t.) i Bhubaneswar og templerne i Konarak (1200-t.) og Khajuraho (900-1100-t.), rigt udsmykket med erotiske skulpturer. Templerne i Aihole og Badami i Deccan fra 450-700-t. hører til de ældste bevarede. Af det store udvalg af sydindiske templer skal fremhæves Shivatemplet (1000-t.) i Tanjore, Minakshitemplet (1600-t.) i Madurai og Hoyshaleshvaratemplet (1100-t.) i Halebid.

Annonce

En anden type tempelanlæg er huletemplerne, hugget ud i klippevægge. De er ofte rigt udsmykket med relieffer og vægmalerier. De mest kendte er huletemplerne i Ellora (400-800-t.) og Shivatemplerne i Elephanta (700-t.).

Hinduistisk malerkunst kommer først og fremmest til udtryk i templernes vægmalerier og i de religiøse håndskrifters illuminationer. Det ældste hinduistiske maleri er et vægmaleri i et huletempel i Badami fra 578 e.Kr. En hinduistisk præget miniaturekunst udvikledes i Rajasthan i 1600-t.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: hinduistisk kunst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91576