• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vietnam - billedkunst og arkitektur

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

Vietnamesisk kunst har fået sine stærkeste impulser fra Kina og Indien; kinesisk indflydelse ses især i den nordlige del, og indisk påvirkning i Mellem- og Sydvietnam. Fra Dong Son-kulturen (500-t. f.Kr.-100-t. e.Kr.) i Nordvietnam kendes bl.a. store bronzetrommer (kedeltrommer), hvis ornamentik viser slægtskab med lignende kinesiske fund. I arkitekturen har fx templer med reliefudsmykninger (efter 600-700-t.) indiske forbilleder. De gamle kejserpaladser i Huê bærer tydeligt præg af kinesisk bygningsstil. Huong-tich-pagoden i Mekongdeltaet er et smukt eksempel på et buddhistisk bygningsværk. Den tidlige malerkunst var kinesisk påvirket, men i 1900-t. har mange malere søgt inspiration i vestlig kunst. Inden for kunsthåndværket er især lakarbejder og keramik af høj kvalitet.

Læs mere om Vietnam.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: Vietnam - billedkunst og arkitektur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180001



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Vietnam - billedkunst og arkitektur Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik