Filippinerne – arkitektur og kunst, Filippinerne har ikke én national kunsttradition, men mange mere eller mindre lokale traditioner, som er blevet til under indflydelse fra bl.a. Kina, Malaysia, Spanien og USA. En del af de oprindelige traditioner lever stadig. I det nordlige Luzon er navnlig ifugaofolket kendt for dets ofte religiøse træskulpturer, fx bulol, der er menneskelignende figurer, som parvis anbringes i forrådshusene og menes at beskytte risen. Også muslimske folk på Suluøerne og på Mindanao er træskærere, men i en mere blomstrende stil, som er uden religiøs betydning. Et almindeligt motiv er nagaen, dragen, et andet sari manok, en fuglefigur. På Mindanao fremstilles desuden metalarbejder fortrinsvis i messing og undertiden med mønstre indlagt i sølv. For den store kristne befolkningsgruppe var den religiøse kunst længe dominerende. Missionærerne medbragte helgenfigurer, som blev efterlignet af anonyme filippinske kunstnere; det samme gjaldt alteropsatser, der blev skåret i relief og malet.

Kirkebyggeriet, som begyndte kort tid efter spaniernes komme, fulgte den vekslende spanske byggestil, der efterhånden blev tilføjet lokale træk; kirker med kombinerede klokke- og udsigtstårne og tilhørende klostre blev opført ved centrale pladser. Også verdslige bygninger blev bygget efter delvis latinamerikansk mønster. Med amerikanerne fulgte især til officielle bygninger amerikanskpræget arkitektur. Efter uafhængigheden blev der navnlig i Manila bygget store, moderne forretningskvarterer og prestigebygninger. Uden for byerne benyttes endnu den oprindelige byggeskik, dvs. huse af træ eller udbankede rør, der som oftest bygges på pæle.

Verdslige kunstmalere, som især dyrkede lokale scenerier, begyndte at dukke op i begyndelsen af 1800-t. Damian Domingo (d. 1830), som hovedsagelig malede akvareller, var en af de tidligste. Han åbnede en kunstskole i 1815; senere grundlagde regeringen et kunstakademi. I slutningen af 1800-t. virkede flere betydelige malere, fx Félix Hidalgo (1855-1913) og Juan Luna (1857-99), som begge tilbragte det meste af deres liv i Europa, hvor de modtog den væsentligste del af deres uddannelse og blev meget anerkendte. De følger begge vestlig malertradition, men benytter ofte emner fra filippinsk historie.

I begyndelsen af 1900-t. malede Fernando Amorsolo (1892-1972) motiver fra folkelivet, mens andre malede under indflydelse af den franske impressionisme. Efter 2. Verdenskrig er der i filippinsk malerkunst sket en udvikling hen imod dels neorealisme, dels en mere abstrakt stil.

Læs mere om Filippinerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig