Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cambodja - kunst og arkitektur

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

Størstedelen af den overleverede khmerkunst er af religiøs art. De fleste elementer i khmerernes kultur stammer fra Indien. Indisk kosmologi ligger fx til grund for khmerernes tempelkonstruktioner, som er miniaturegengivelser af det klassiske indiske verdensbillede. Den pyramideformede helligdom i centrum symboliserer det hellige bjerg, Meru, der er Jordens midtpunkt, og pyramidetemplet er ofte flankeret af fire tårne, der forestiller verdenshjørnerne. Jayavarman 2. indførte i 800-t. en devaraja-kult, hvori guddom og konge er ét. Dette kommer til udtryk i skulpturarbejder, hvor kongen portrætteres med guddommens kendetegn. Trods de stærke kulturpåvirkninger fra Indien formåede khmererne at frigøre sig fra de indiske forbilleder og skabe deres egen stil i kunsten.

Fra den ældste periode (omkring 500-800-t.) kendes pyramideformede tårntempler bygget på bjergtoppe. Fra samme tidsrum er kæmpestatuer bevaret af hinduistiske guddomme udhugget i sandsten. Sædvanligvis fremstilledes Shiva og Vishnu, hinduismens to hovedguder, der sommetider smeltede sammen til én guddom, Harihara. Statuens højre halvdel er forsynet med Shivas ikonografiske kendetegn, den venstre med Vishnus. Et antal af disse skulpturer er indiske i stil, mens andre afviger stærkt fra de indiske forlæg. Den første kategori er sikkert udført af omvandrende indiske kunsthåndværkere, den anden gruppe viser, at khmerkunsten på et tidligt tidspunkt har fundet sin egen stil.

Jayavarman 2. grundlagde sin hovedstad i Angkorområdet og lod bl.a. opføre en Shivahelligdom på Kulenbjerget. Kunsten under Jayavarman 2., der betegnes Kulenstilen, danner overgang til Angkorperioden (800-t.-1431). Indravarman 1. (877-889) opførte som den første et tempelbjerg, Bakong, i nærheden af Angkor. I den centrale helligdom på bjergtoppen er der en linga, en fallos, der repræsenterer guden Shiva. Angkors grundlægger, Yashovarman (889-900), indledte med opførelsen af tempelbjerget Bakheng en ny fase i khmerkunsten, idet han lod sandsten afløse teglsten. Banteay Srei fra 967, opført i røde sandsten og overdådigt udsmykket, regnes for et af khmerkunstens smukkeste templer. Periodens berømteste og mest imponerende bygningsværk er Vishnutemplet Angkor Vat, opført under Suryavarman 2. (1113-50). Væggene er prydet med talrige relieffer. En mere end 500 m lang frise gengiver mytologiske scener og illustrerer episoder fra de indiske eposer Mahabharata og Ramayana. Betagende er scenerierne med de himmelske nymfer apasaraserne. Angkor blev 1177 delvis ødelagt af chamfolket. Jayavarman 7. (1181-1219), der var buddhist, grundlagde en ny hovedstad, Angkor Thom, og midt i den lod han opføre det prægtige tempel Bayon.

Annonce

Efter Jayavarman 7.s død gik Angkor langsomt i forfald. Thaifolket trængte ind fra nord, og khmererne flyttede 1431 deres hovedstad til Phnom Penh. Med thaifolket fulgte theravada-buddhismen, der snart blev khmerernes religion, og disse omvæltninger satte et punktum for khmerkunsten. Kunsten i Cambodja fik fremover gennem theravada-buddhismen sine impulser fra Thailand.

Læs mere om Cambodja.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: Cambodja - kunst og arkitektur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53724