Myanmars billedkunst og arkitektur

Kunsten i Myanmar har fået sine stærkeste påvirkninger fra Indien og har haft theravada- og mahayanabuddhisme samt hinduisme som inspirationskilder. Der er overleveret rester af arkitektur og skulptur fra mon- og pyufolket, der dominerede i 200-800-tallet. Under de burmesiske herskere i Pagan-perioden (1044-1287) havde kunsten i Myanmar sin storhedstid.

De kongelige paladser af træ i Bagan er gået tabt, men talrige helligdomme af teglsten som stupaer og templer, fx Anandatemplet fra 1100-tallet, er bevaret, de fleste i ruiner. Templerne indeholder Buddhastatuer af sten eller bronze, og de er ofte prydet med relieffer eller freskomalerier, der fremstiller scener fra Buddhas liv eller episoder fra hans tidligere eksistenser.

Den kendteste buddhistiske helligdom er den pompøse Shwe Dagon-stupa i Yangon, der fik sin nuværende form omkring 1500-tallet. Ud over freskomalerierne i templerne kommer billedkunsten til udtryk i de illuminerede håndskrifter skrevet på palmeblade overtrukket med lak og forsynet med forgyldte figurer og ornamenter.

En række burmesiske kunstnere stiftede i løbet af 1900-tallet bekendtskab med vestlige teknikker. I 1953 åbnede statslige kunstskoler i Mandalay og Yangon med undervisning i bl.a. oliemaleri og akvarel.

Kunstnerisk stod tiden nærmest stille i årene under militærdiktaturet, 1962-2011. I 1990'erne begyndte kunstnere dog så småt at røre på sig med nye, mere farvestrålende versioner af gammelkendte motiver fra religionen og de etniske mindretal. Siden 2011 er der kommet blus under udtrykkene, og Myanmars kunstscene er blevet eksperimenterende, ekspressiv, mangfoldig, farverig, og én af de gamle ledende generaler, Khint Nyunt, har sågar åbnet et kunstgalleri.