Makron, græsk vasemaler, der virkede i Athen ca. 490-470 f.Kr. Makrons signatur findes på to af de ca. 350 genstande med rødfigursmalerier, som er tilskrevet ham.

Det er overvejende drikkeskåle, hvoraf flere er udført og signeret af pottemageren Hieron. De fleste er fundet i etruskiske grave, hvor drikkeskåle fra Athen i denne periode var en populær gravgave.

De foretrukne motiver er dionysiske scener med satyrer og mænader og scener med drikkelag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig