Kleofradesmaleren, græsk vasemaler, virksom i Athen ca. 500-475 f.Kr. Han er en hovedskikkelse inden for rødfigursmaleriet i den senarkaiske periode og opkaldt efter pottemageren Kleofrades, som har signeret et af de mere end 100 værker, der er tilskrevet maleren, der er repræsenteret på bl.a. Nationalmuseet i København.

Kleofradesmaleren foretrak at arbejde på store vaser, der passer til hans monumentale malestil. Foretrukne emner er mytologiske motiver og dionysiske scener; særlig kendt er hans fremstilling af Trojas fald.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig