Faktaboks

Duris

Douris

Levetid - kommentar
Fødsels- og dødsår ukendt; virksom 500-460 f.v.t.

Duris var en græsk pottemager og vasemaler, som var virksom i Athen ca. 500-460 f.v.t. Duris, der arbejdede i rødfigursstil, signerede undertiden som pottemager, men malede mest og næsten kun kylixer for pottemageren Python.

Motiverne er symposier, atlet- og krigerscener samt skolescener, hvor drenge lærer at læse Homer; på en vinkøler (en psykter) ses en scene, tilsyneladende fra et satyrspil, hvor gejlt optrædende silener fra Dionysos' følge tosser rundt i kåd og lysten drukkenskab, anført af en af deres egne, forklædt som Hermes.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig