Antenor, græsk billedhugger fra Athen, virksom ca. 525-500 f.Kr.

Han er kendt for en række senarkaiske statuer fra Akropolis, især den såkaldte Antenors kore (Akropolismuseet, Athen), og for den første, nu forsvundne statuegruppe af Tyrandræberne, udført til minde om peisistratidernes fald i 510 f.Kr.

Mellem 513 og 506 f.Kr. udførte han gavlfigurer til alkmeonidernes restaurering af Apollontemplet i Delfi.

Politisk støttede han således alkmeoniderne mod peisistratiderne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig