Fidias, (gr. Feidias), virksom i 400-tallet f.Kr., græsk billedhugger, en af antikkens betydeligste kunstnere.

Den romerske forfatter Plinius d.æ. (d. 79 e.Kr.) fortæller, at han nåede sin karrieres højdepunkt i 448-445 f.Kr. Det falder sammen med, at han indledte et samarbejde med den athenske statsmand Perikles og blev tilsynsførende for alle dennes byggearbejder.

Venskabet med Perikles blev skæbnesvangert, da dennes modstandere anklagede Fidias for underslæb og — da anklagen kunne tilbagevises — for blasfemi.

Romerske forfattere nævner en række værker af Fidias, bl.a. Athena Lemnia og en kolossal bronzestatue af Athena Promachos, begge på Akropolis i Athen.

En anekdote fortæller, hvordan Fidias konkurrerede med bl.a. Polyklet og Kresilas om at lave en såret amazone til Artemistemplet i Efesos. Desuden angiver nogle, at Fidias lavede Nemesis' kultstatue i Rhamnous, mens andre hævder, at den blev udført af hans elev Agorakritos.

Det eneste af Fidias' værker, som er bevaret, er skulpturudsmykningen af Parthenontemplet på Akropolis i Athen, udført 447-432 f.Kr. Den omfattede de to gavle med friskulpturer, der skildrer Athenas fødsel (mod øst) og Athenas og Poseidons kamp (mod vest); relieffer på metoperne og den lange frise beskriver begivenheder i Athens fortid samt panathenæerfesten.

De bevarede dele af denne udsmykning findes i British Museum i London (The Elgin Marbles), Louvre i Paris og Akropolismuseet i Athen. Den ca. 12 m høje kultstatue af Athena Parthenos inde i templet, fuldført ca. 438 f.Kr. i guld og elfenben (chryselefantin), er beskrevet af flere antikke forfattere, og der findes adskillige mindre kopier af den.

Den mægtige statue af Zeus i Zeustemplet i Olympia var også chryselefantin. Den kendes fra en udførlig beskrivelse af den græske forfatter Pausanias (100-t. e.Kr.) samt fra mindre kopier og afbildninger.

Den blev regnet som et af Verdens Syv Underværker. Statuen blev lavet i "Fidias' værksted", en bygning vest for Zeustemplet med samme indre mål som templets hovedrum; her har man fundet rester fra fremstillingsprocessen samt en drikkekop, hvori ordene "Jeg er Fidias'" er indridset.

Fidias' stil er blevet indbegrebet af det klassiske ideal: Et behersket udtryk, hvor selv stor smerte eller sindsbevægelse kun er antydet. Figurernes alder er vist ved attributter, aldrig ved fysiske alderstegn.

Fidias' værker, både de bevarede samt kopier og beskrivelser af de tabte, har haft umådelig betydning for europæisk kunst helt frem til vore dage.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig