Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

glaskunst - Skandinavien og Tyskland

Oprindelig forfatter JS-C Seneste forfatter Redaktionen

Glaskunst. Blümergläser 'Blomsterglas', udført 1896 efter tegning af den tyske grafiker og kunsthåndværker Karl Köpping; Kunstindustrimuseet. Med de langt udtrukne tråde er glassets muligheder udnyttet til det yderste; farverne, der glider over i hinanden, er inspireret af keramiske glasurer fra Japan.

Glaskunst. Blümergläser 'Blomsterglas', udført 1896 efter tegning af den tyske grafiker og kunsthåndværker Karl Köpping; Kunstindustrimuseet. Med de langt udtrukne tråde er glassets muligheder udnyttet til det yderste; farverne, der glider over i hinanden, er inspireret af keramiske glasurer fra Japan.

Før og navnlig efter dette venetianske mellemspil arbejdede om sommeren skovglashytter på forskellige steder i Østjylland, bl.a. ved Ry, og måske i Halland.

Men det skovfattige Danmark kunne ikke opretholde en glasproduktion før langt senere. Omkring 1700 havde stil og teknik ændret sig. Centrum for glasfremstillingen blev nu især Centraleuropa: de bøhmiske randbjerge og områder lidt længere mod nord.

Det blev en periode med mere tunge glas — pokaler i en klar, ofte lidt robust glasmasse, der lod sig slibe eller dekorere med den glasgravering, som blev typisk for 1700-tallet.

Annonce

Kunstneriske højdepunkter nåedes i Schlesien, Sachsen og Brandenburg foruden Bøhmen. Glassene blev ofte produceret ét sted og senere graveret dér, hvor de blev solgt.

Derved skabtes lejlighedsvis fremragende glaskunst i København, fx omkring midten af 1700-tallet, da den schlesiske glasgravør Heinrich Gottlieb Køhler arbejdede her. Han rejste senere til Nøstetangen i Sydnorge, hvor en glashytte var blevet grundlagt i 1740'erne for at producere finere brugsglas til dækning af et behov i Danmark og Norge.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Schou-Christensen: glaskunst - Skandinavien og Tyskland i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84312