Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

glaskunst - middelalder og renæssance

Oprindelig forfatter JS-C Seneste forfatter Redaktionen

I antikken havde man i alt væsentligt fundet den teknik og udviklet det håndværk, som blev grundlag for glaskunsten helt frem til nutiden.

Middelalderen var kvantitativt og kvalitativt en nedgangstid for glasset, selvom en ikke ubetydelig produktion blev fortsat i flere af de områder, hvor romerne havde blæst glas. Frankerne havde således glashytter i det nuværende nordøstlige Frankrig og østligste Belgien, og frankerglassene eksporteredes i et vist omfang nordover.

Fra det frankiske område spredtes glasfremstillingen i senmiddelalderen til skovhøjene i Spessart, Thüringen og Bøhmen og fra 1500-tallet tilHessen, som blev et af udgangspunkterne for den fra begyndelsen sporadiske glasfremstilling i Nordeuropa.

Annonce

Glassene var oftest grove, urene i glasmassen og grønlige. Ud fra fremstillingslokaliteterne benævntes de Waldglas 'skovglas'. I det traditionelle glasområde langs det østlige Middelhav fortsattes samtidig en glasproduktion på et højere kvalitetsniveau, der efterhånden spredtes østover.

Med Islams fremtrængen mod vest fik glasmagerne i Europa nye bestillinger på emaljedekorerede lamper til moskéer og paladser, men også monokrome glas og glas med sleben dekoration findes fra området.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Schou-Christensen: glaskunst - middelalder og renæssance i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84310