Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

glaskunst - industrialisering

Oprindelig forfatter JS-C Seneste forfatter Redaktionen

Émile Gallé. Vase af mat glas med indsmeltede blå og grønne farver samt en enkelt rød og med udskårne blomster; 1889, Kunstindustrimuseet. På vasen er indgraveret en sentens af Charles Baudelaire, une âme qui revient ('en sjæl, som vender tilbage') fra digtet Le Flacon ('Flakonen'). Gallé forærede den til Kunstindustrimuseets direktør Emil Hannovers kone.

Émile Gallé. Vase af mat glas med indsmeltede blå og grønne farver samt en enkelt rød og med udskårne blomster; 1889, Kunstindustrimuseet. På vasen er indgraveret en sentens af Charles Baudelaire, une âme qui revient ('en sjæl, som vender tilbage') fra digtet Le Flacon ('Flakonen'). Gallé forærede den til Kunstindustrimuseets direktør Emil Hannovers kone.

I 1800-tallet blev glasfremstillingen mere industrialiseret, flyttedes fra skovhøjderne ned i dalene og spredtes over det meste af Europa. Bøhmen og Frankrig/Belgien var stadig betydelige centre, men England/Irland blev også fremtrædende med tidens tunge, dybt slebne krystalglas.

I Danmark begyndte Holmegaards Glasværker produktionen i 1825, Kastrup Glasværk i 1847. Omkring 1900 opstod en egentlig kunstglasproduktion, især præget af franskmanden Émile Gallé efterfulgt af René Lalique, brødrene Daum og i USA Louis C. Tiffany. I Venezia har især Paolo Venini udviklet en moderne glaskunst.

Frem til efter midten af 1900-tallet havde glaskunsten sin plads som en del af glasindustrien, ofte med fremragende resultat, fx i Sverige, hvor glasværkerne Orrefors, Kosta og Boda har beskæftiget formgivere som Simon Gate og Edward Hald, Erik Höglund og Bertil Vallien.

Annonce

I Finland har Kaj Franck og Alvar Aalto, Tapio Wirkkala og Timo Sarpaneva været blandt de fremmeste glaskunstnere. På Holmegaard lagde man sig tæt på de svenske forbilleder, men fra 1928 fornyede designeren Jacob E. Bang produktionen. Ved hans afgang i begyndelsen af 1940'erne trådte Per Lütken til, senere efterfulgt af Michael Bang.

Fra 1960'erne opstod langsomt muligheden for at fremstille glas i små værksteder, først i USA med Harvey Littleton som pioner, senere fra 1970'erne i Europa.

I Danmark, hvor Finn Lynggaard begyndte i 1972, er der nu ca. 25 såkaldte studioglashytter. Her arbejder bl.a. Anja Kjær (f. 1956) og Darryle Hinz (f. 1949), Else Leth Nissen (f. 1949), Tchai Munch (f. 1954), Skak Snitker (f. 1948), Torben Jørgensen (f. 1945) og Per-René Larsen (f. 1949) med både brugs- og kunstglas; Bente Bonné har især dyrket glasgravering og glasskulptur.

Glaskunst. Glasbillede af den danske glaskunstner Micha Maria Karlslund: Vaterland/I see Houses Burning/I feel Ashamed/Ildspåsættelse. Er udført i 1993 og er på Glasmuseet i Ebeltoft.

Glaskunst. Glasbillede af den danske glaskunstner Micha Maria Karlslund: Vaterland/I see Houses Burning/I feel Ashamed/Ildspåsættelse. Er udført i 1993 og er på Glasmuseet i Ebeltoft.

I 1986 åbnede Glasmuseet i Ebeltoft, baseret på bl.a. Finn Lynggaards samling af nutidige glas; museet er — også internationalt — blevet et væsentligt sted for præsentationen af moderne glaskunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Schou-Christensen: glaskunst - industrialisering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84313