Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

glaskunst

Oprindelig forfatter KSlej Seneste forfatter Redaktionen

Glaskunst. Disse tre glasgenstande vidner om den sikre formsans og de raffinerede teknikker, som antikkens glasmestre beherskede. Tv. en knap 6,6 cm høj salvekrukke, aryballos af kerneformet glas, udført i det østlige Middelhavsområde og dateret til 600-300 f.Kr. Skålen i midten er udført i mosaikglas, hvor glasbånd er smeltet sammen til en cirkelformet plade, som er presset ned over en hvælvet form; den 6,5 cm høje skål er sandsynligvis fra Italien og udført i 1. årh. f.Kr.-1. årh. e.Kr. Th. en lille mundblæst krukke, 7,8 cm høj, med pålagte tråde i siksakmønster, udført i 300-400-t. i det østlige Middelhavsområde. Alle tre findes på Nationalmuseet.

Glaskunst. Disse tre glasgenstande vidner om den sikre formsans og de raffinerede teknikker, som antikkens glasmestre beherskede. Tv. en knap 6,6 cm høj salvekrukke, aryballos af kerneformet glas, udført i det østlige Middelhavsområde og dateret til 600-300 f.Kr. Skålen i midten er udført i mosaikglas, hvor glasbånd er smeltet sammen til en cirkelformet plade, som er presset ned over en hvælvet form; den 6,5 cm høje skål er sandsynligvis fra Italien og udført i 1. årh. f.Kr.-1. årh. e.Kr. Th. en lille mundblæst krukke, 7,8 cm høj, med pålagte tråde i siksakmønster, udført i 300-400-t. i det østlige Middelhavsområde. Alle tre findes på Nationalmuseet.

Allerede omkring 4000 f.Kr. kendte man keramiske glasurer, hvor der benyttedes samme materialer som til fremstilling af glas. Kunsten at lave glas opstod dog først i Nærorienten omkring 2500 f.Kr., i begyndelsen kun til smykker og dekorationsplader.

Ca. 1500 f.Kr. begyndte en egentlig glasproduktion; på grund af den langsommelige arbejdsproces var glasvarer kostbare og derfor forbeholdt de rigeste. De tidligste glasvaser blev fremstillet som kerneformet glas, hvor glastråde blev viklet om en kerne på en jernstang og opvarmet.

En anden tidlig metode er glas fremstillet i støbeform. I hellenistisk tid fra ca. 300 f.Kr. opstod en blomstrende glasindustri i Syrien og Egypten. Ud over de nævnte teknikker blev der også lavet glas presset over form, mosaikglas og glas i kaméteknik, hvor figurer i lyst glas anbringes på mørk, oftest blå baggrund.

Annonce

Et pragtstykke i denne teknik er Portland-vasen fra 1. årh. e.Kr. (British Museum, London). Ved at smelte glas ved højere temperaturer blev det nu også muligt at fremstille klart glas.

I midten af 1. årh. f.Kr. blev glasblæsning opfundet i Syrien, og glas kunne nu fremstilles hurtigt og i mængder, så det blev billigt at anskaffe. Fra Syrien spredte glaspustningen sig til Italien, der allerede under kejser Augustus blev et førende produktionssted.

Fra Italien spredte produktionen i glashytter sig til hele det romerske imperium, hvor især Gallien og Rhinområdet, med Köln som centrum, fik en betydelig glasindustri.

Herfra eksporteredes store mængder, hvoraf nogle kom til Danmark. Raffinerede teknikker blev taget i brug såsom glas blæst i form, glas omviklet med glastråde, guldglas (to lag glas med bladguld imellem) samt diatretglas, hvor en tyk glasvæg ved hjælp af skæring, snitning og boring blev delt i en ydre, mønstret del og et indre bæger, kun forbundet af smalle tværstykker.

Glasproduktionen fortsatte uændret i Det Byzantinske Rige, hvorimod den i Gallien og Rhinlandet kun videreførtes i små isolerede glashytter.

Middelalder og renæssance

I antikken havde man i alt væsentligt fundet den teknik og udviklet det håndværk, som blev grundlag for glaskunsten helt frem til nutiden. Middelalderen var kvantitativt og kvalitativt en nedgangstid for glasset, selvom en ikke ubetydelig produktion blev fortsat i flere af de områder, hvor romerne havde blæst glas.

Læs videre om glaskunst i middelalderen og renæssancen.

Venezia

Syrien og senere Egypten var igen, som i oldtiden, centre for en glasproduktion, der blev en vigtig forudsætning for den glaskunst, som fra 1400-tallet blomstrede i Venezia. Gennem 1500- og 1600-tallet kom venetiansk glaskunst til at stå som helt dominerende i Europa med forfinede teknikker som fx kniplingsagtige mønstre af hvide tråde i det klare, tyndvæggede glas.

Læs videre om glaskunst i Venezia.

Skandinavien og Tyskland

Før og navnlig efter dette venetianske mellemspil arbejdede om sommeren skovglashytter på forskellige steder i Østjylland, bl.a. ved Ry, og måske i Halland. Men det skovfattige Danmark kunne ikke opretholde en glasproduktion før langt senere.

Læs videre om glaskunst i Skandinavien og Tyskland.

Industrialisering

I 1800-tallet blev glasfremstillingen mere industrialiseret, flyttedes fra skovhøjderne ned i dalene og spredtes over det meste af Europa. Bøhmen og Frankrig/Belgien var stadig betydelige centre, men England/Irland blev også fremtrædende med tidens tunge, dybt slebne krystalglas.

Læs videre om glaskunstens industrialisering.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Slej: glaskunst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84309