Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Portlandvasen

Oprindelig forfatter KSlej Seneste forfatter Redaktionen

Portlandvasen, tidl. Barberinivasen, romersk glasvase fra ca. 30-20 f.Kr., en ca. 25 cm høj amfora af mørkeblåt glas, blæst i form og dekoreret i en slags kaméteknik med figurscener af høj kunstnerisk kvalitet.

Muligvis ses på den ene side myten om kejser Augustus' mor, Atia, der besøges af Apollon i form af en slange, hvorved Augustus undfanges.

Vasens anden side og undersiden viser Paris' fødsel og Paris, der vælger Afrodite i skønhedskonkurrencen.

Annonce

Efter i 1600- og 1700-tallet at have været ejet af Barberinifamilien og slægten Bentinck, hertuger af Portland, kom vasen i 1810 til British Museum, hvor den stadig findes.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Slej: Portlandvasen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144262