Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vitruvius

Oprindelig forfatter MBend Seneste forfatter Redaktionen

Vitruvius. De ti bøger om arkitektur, De Architectura Libri Decem, er egentlig én bog med ti afsnit. Bogen udkom i flere illustrerede trykte udgaver i 1500-t., den første udgivet af arkitekten og ingeniøren Fra Giocondo da Verona i Venezia 1511. Maleren og arkitekten Cesare di Lorenzo Cesariano forestod en oversat og kommenteret udgave i Como 1521, og herfra stammer disse illustrationer, der viser tre grundlæggende udformninger af murværk. Den øverste mur har ensartede skifter af sten, som er lagt i regelmæssigt forbandt, mens muren i midten er bygget af skifter med uregelmæssigt formede sten; begge anbefales af Vitruvius som stærke og holdbare. Den tredje mur har regelmæssigt formede facadesten omkring en kerne af natursten.

Vitruvius, Vitruv, romersk ingeniørarkitekt fra augustæisk tid ca. 25 f.Kr. Vitruvius' eneste kendte arbejde er basilikaen i Fano (Fanum Fortunae) i Norditalien, hvoraf sporadiske rester er afdækket.

Han er kendt som forfatter til De Architectura Libri Decem (Ti bøger om arkitektur), der omhandler alt fra arkitekters uddannelse til valg af byggesteder, byggematerialer og -teknik og byplanlægning.

Efter fremdragelsen af et manuskript i Sankt Gallen i 1415 fik bogen stor betydning for renæssancearkitekterne i genfødslen af antikkens arkitektur, særlig læren om søjleordener og proportioner.

Annonce

Vitruvius' beskrivelser og anvisninger tog især udspring i hellenismens græske arkitektur og byggede for en stor del på litterære overleveringer.

Arkæologiske undersøgelser og opmålinger har påvist, at hans teorier og ideale forestillinger om arkitektur hverken havde rod i tidligere arkitektur eller vandt indpas i hans samtid eller senere antik arkitektur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Margit Bendtsen: Vitruvius i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180781