Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hippodamos fra Milet

Oprindelig forfatter PPed Seneste forfatter Redaktionen

Byplan og byplanlægning. Plan af Priene i Karien, Lilleasien, grundlagt ca. 350 f.Kr. De oldgræske byer Milet og Priene på den lilleasiatiske vestkyst var begge anlagt med et retvinklet gadenet og rektangulære boligkvarterer, fordelt omkring det centrale torv, agora, og de offentlige bygninger. Denne form for byplan tilskrives den græske arkitekt Hippodamos fra Milet, der levede i 400-t. f.Kr.

Hippodamos fra Milet, f. ca. 500, græsk byplanlægger. Hippodamos var ifølge antikke kilder ophavsmand til den systematisk anlagte byplan, hvis gader skærer hinanden i rette vinkler. Nyere forskning har dog påvist hippodamiske byplaner i ældre græske byer.

Måske består hans originalitet snarere i en systematisk opdeling af byen efter funktioner: områder til privatboliger, til helligdomme og templer, til handel og administration.

Hippodamos' berømteste arbejder var nyanlæggelsen af hjembyen Milet i 470'erne f.Kr. efter Perserkrigenes ødelæggelser, Piræus' byplan i 470'erne f.Kr. og den athenske koloni Thurioi (se Sybaris) i Syditalien i 444/443 f.Kr.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Pedersen: Hippodamos fra Milet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91626