Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Apollodoros fra Damaskus

Oprindelig forfatter HHors Seneste forfatter Redaktionen

Det udgravede midterskib på Basilica Ulpia. I baggrunden Trajansøjlen.

Det udgravede midterskib på Basilica Ulpia. I baggrunden Trajansøjlen.

Apollodoros fra Damaskus, syrisk-græsk byplanlægger og arkitekt, der arbejdede i Rom i begyndelsen af 100-tallet e.Kr.

Apollodoros var især knyttet til Trajan, og han opførte bl.a. Trajans termer på Esquilin samt Trajans Forum og Markeder nord forAugustus' Forum i Rom.

Desuden konstruerede han en 1 km lang bro over Donau, afbildet på Trajansøjlen. Apollodoros skrev om ingeniørkunst. Bevaret er dele af hans Poliorketika ('Om krigsmaskiner'), i dag en af de vigtigste kilder til antikkens teknologi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Winge Horsnæs: Apollodoros fra Damaskus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39118