Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ground zero

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

ground zero, (eng.), det punkt på jordens overflade, der ligger lige under en bombe, som detonerer i en vis højde over sit mål, specielt en atombombe.

I de to japanske byer Hiroshima og Nagasaki, der blev bombet under 2. Verdenskrig hhv. den 6. august og 9. august 1945, er ground zero indrettet til mindeparker.

World Trade Center. Hvor tvillingetårnene stod, ligger i dag The National September 11 Memorial, to bassiner med vandfald. Navnene på alle omkomne den 11. september er indskrevet i bronzevæggene omkring bassinerne.

World Trade Center. Hvor tvillingetårnene stod, ligger i dag The National September 11 Memorial, to bassiner med vandfald. Navnene på alle omkomne den 11. september er indskrevet i bronzevæggene omkring bassinerne.

Tomten efter World Trade Centers tvillingetårne og fire andre tårne på Manhattan i New York, der styrtede sammen ved terrorangrebet den 11. september 2001, har fået navnet Ground Zero. Også her er anlagt en mindepark og et museum for begivenheden og dens ofre som led i en masterplan for området, udformet af arkitekten Daniel Libeskind. Indvielsen af anlægget fandt sted på 10-års dagen for aktionen, den 11. september 2011.

Læs mere i artiklerne om 11. september og World Trade Center.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
ground zero i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=300699