Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aztekere - kunst og arkitektur

Oprindelige forfattere HjNi og UCan Seneste forfatter Redaktionen

Aztekerne har optaget og tilpasset træk fra tidligere mesoamerikanske kulturer, og i 1519 udgjorde hovedstaden Tenochtitlan, senere Mexico City, med sin naturalistiske kunst, sine høje pyramider og glittede toetagers paladser syntesen af en 3000-årig udvikling.

Aztekerne skar relieffer med billeder og dekorationer i forskellige stenarter, i træ, kalabas eller perlemor, eller de tilvirkede deres kunstværker i guld, fjer, bomuld, agavefibre eller ler. Motiverne er naturalistiske og viser mennesker eller dyr eller sammensmeltninger af de to. Andre motiver er symbolske som fx tegnet for krig, der består af en ildtunge og en vandstrøm. Det kendteste motiv er dødningehovedet og de korslagte knogler, som symboliserer forandring.

Mindre stenskulpturer kunne være udført i alabast, obsidian, jadeit eller bjergkrystal, men bedst kendt er de monumentale stenskulpturer, der fandtes på det centrale tempelområde i Tenochtitlan: Solstenen, Tizoc- og Motecuçoma-stenen og Coyolxauhqui; de er alle cirkulære monolitter med en diameter fra 2,25 - 3,5 m, og de fungerede som kultgenstande.

Annonce

De bestandige sten var en kontrast til de forgængelige fjerarbejder, som var det mest værdifulde for aztekerne. Da Cortés gik i land, fik han overrakt det kostbareste gudeudstyr i fjer: mønsterfarvede og guldbelagte skjolde, kapper og hovedsmykker. Smykker blev lavet af turkis, ametyst, obsidian, perler, guld og af fjer- og turkismosaikker. Guldsmykkerne var små mesterværker, som fik deres endelige form ved støbning eller ved udhamring. De var forbeholdt aztekernes elite, ligesom bomuldsklæder med smukt indvævede motiver var det.

Malede billeder findes på lervarer, kalabasser, papir og agaveklæde, og scenerne, der er karakteriseret ved en stor detaljerigdom, kan være mytiske eller historiske. Lervarerne og kalabasserne tjente som skåle, kopper eller kander, alt sammen hverdagskunst i verdensklasse. Til trods for at aztekerne kun havde redskaber af træ og sten, var kunsten ikke primitiv; den var dynamisk og fortællende med motiver fra deres myter og historie, der understregede den nationale identitet.

Paladserne havde freskomalede vægge i klare farver og flere indre gårde og haver. I umiddelbar nærhed af Motecuçomas palads i Tenochtitlan lå det centrale tempelområde. Her dominerede det over 60 m høje bygningsværk for stammeguden Huitzilopochtli og regnguden Tlaloc. En bred og stejl todelt trappe ledte op ad trinpyramiden til tvillingetemplet øverst oppe.

Under ledelse af Hernán Cortés invaderede spanierne i 1519 aztekernes land, og med ødelæggelsen af Tenochtitlan satte de punktum for en fremmed og blomstrende kultur, men de gav også den europæiske verden indblik i denne kultur.

Læs mere om aztekere.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hjørdis Nielsen, Una Canger: aztekere - kunst og arkitektur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42739