Sulehus, (1. led oldn. súla 'kløftet stolpe'), bindingsværkshus opført med suler, høje, indvendige, tagbærende stolper. Sulerne, der kan stå lodret eller parvis på skrå (stritsuler) midt i bygningens længdeakse med 3-4 fags afstand, bærer den vandrette ås under tagrygningen; over åsen hænger spærene (hængeltræer) vha. en krog eller nagle. Byggemåden har rod i forhistorisk tid og var tidligere vidt udbredt i Danmark; her er kun bevaret sulehuse på Fyn og i Nørrejylland.